om os

de sceneste er en forening, som er stiftet i år 2017, med det formål at udvikle og facilitere uddannelsesforløb for unge kreative personer, samt udkomme med selvproducerede kunstneriske projekter. Foreningen medvirker desuden til at skabe et større netværk for ungebaserede kunstneriske initiativer, samt idéudvikle og vidensdele på tværs af initiativerne.

Siden 2021 har vi udbudt uddannelsesforløbet de sceneste 2.0, som vil skabe et bindeled mellem unge kulturskabere og det professionelle kulturmiljø. De unge deltagere vil tilegne projektorienterede kompetencer, skabe netværk gennem oplæg og sparring med kunstnere, workshops og kulturprojekter. Forløbet bliver skabt i samarbejde med forskellige kulturinstitutioner, og har i 2021 arbejdet tæt sammen med Nørrebro Teater.